I takt med at prisen på industrijord fortsætter med at stige, kombineret med de stigende beskæftigelsesomkostninger, har virksomheder brug for intelligente lagre, maksimal lagerkapacitet, automatisering (ubemandet) og informationsteknologi.Firevejs shuttleTætte lagre er ved at blive den almindelige form for intelligent lagerbygning på grund af deres fleksibilitet i lagertæthed, lagerkategorier og lagereffektivitet.
Reoler, som det mest basale, almindelige og største forsendelsesprodukt i lager- og logistikbranchen, gør det lettere for reolproducenter at indhente kravinformation til firevejs-tætte lagre. Derudover udgør reoler en betydelig andel i firevejs-intensive lagre. Ejere af reolproducenter har en tendens til at tro, at intelligente systemer har høj profit, og de er allerede overvældede af at låne reoler fra systemintegratorer. Derfor begyndte nogle ejere af reolproducenter at påtage sig intelligente lagerprojekter på egen hånd, hvor de selv tog ansvar for reoldelen og outsourcede andre systemer.
Så er det virkelig passende for reolproducenten at påtage sig projektet med et firevejs tæt lager? Lad os tale om ulemperne!
1. Hovederhverv: Hvert erhverv har sit eget speciale. Projektet med firevejs tæt shuttle-lager er ikke reolproducentens hovederhverv. Der er investeret mindre energi og forskning i det. I en tid med involution i alle brancher er det endnu mere umuligt at tjene penge ud over ens evne.
2. Teknologi: Rackproducenten har kun teknisk personale til rackdelen og ingen fagfolk relateret til det intelligente lager. Tidlig kommunikation og løsningsdesign kræver assistance fra andre partnere. Da det normalt er rackproducentens sælger, der kontakter slutkunden, er afvigelser uundgåelige, når informationen formidles, hvilket kan føre til tvister under den senere konstruktion og godkendelse. Derudover har rackproducenten ikke en samlet standardspecifikation for hele systemet. Hvis der opstår et problem under implementeringsprocessen, er det umuligt at afgøre, hvilken part der er ansvarlig, og der er risiko for at skyde ansvaret over på andre.
3. Pris: Når reolproducenter konkurrerer om projekter med firevejs-tæt lagerbygning, anvender de ofte en lavprisstrategi, fordi de ikke er kvalificerede nok. Når de først har fået projektet, vil de kontrollere indkøbsomkostningerne i stedet og give det i underentreprise til mindre professionelle producenter eller enkeltpersoner til ultralave priser. Uanset om det er udstyr eller teknologi, vil det blive stærkt nedsat, og det er vanskeligt at kontrollere projektets pålidelighed fra et systemperspektiv.
4. Konkurrence: Som leverandør af systemintegratorer leverer rackproducenter på den ene side forskellige automatiserede reoler til systemintegratorer og konkurrerer på den anden side med systemintegratorer om intelligente lagerprojekter. Der vil uundgåeligt opstå konflikter mellem dem, hvilket får tidligere integratorkunder til at genvælge understøttende rackproducenter.
5. Implementering: Implementeringen af intelligente lagre anvender ofte et projektstyringssystem. Projektlederen koordinerer og planlægger implementeringsprocessen for hele projektet og håndterer nogle nødsituationer, der kan opstå når som helst. Reolproducenten har ikke en tilsvarende kvalificeret projektleder, og implementeringsprocessen kan ofte være et rod med kaotiske procedurer og hyppigt omarbejde. Det er svært at afgøre, hvem der er skyld i problemer, hvilket fører til forsinkelser i byggeprocessen og ekstra udgifter for brugeren. Når brugeren er vred og håndteres forkert af reolproducenten, fører det ofte til konflikter mellem implementeringsteams fra alle parter og brud på samarbejdet, hvilket resulterer i iboende mangler i projektet eller den endelige fiasko.
6. Eftersalgsservice: Et komplet intelligent system kan ikke være uden eftersalgsservice. Rackproducenten implementerer projektet grundlæggende ved at benytte et midlertidigt eksternt team, ikke en langsigtet partner. Når projektet er overstået, vil alle parter også opløses. Hvis tiden er lidt længere, og du støder på problemer med eftersalget, kan du muligvis ikke engang finde det tidligere implementeringspersonale, endsige de tekniske oplysninger relateret til projektet. Projektet bruges med ulemper, og om et par år vil det stå over for en enorm projekttransformation (transformationsprojekter er vanskeligere end at implementere et nyt projekt).
Sammenfattende anbefaler vi, at brugerne nøje overvejer følgende punkter, når de vælger en leverandør: Har leverandøren sit eget kerneudstyr og kerneteknologi? Har leverandøren sit eget tekniske standardsystem og implementeringsteam? Har leverandøren evnen til at implementere og kontrollere hele projektet? Har leverandøren flere selvudførte og accepterede projekter?
Opslagstidspunkt: 14. feb. 2025